mandag den 13. februar 2012

Undertråden

Strikke klubben mødes vi i hver onsdag og den har det faktiske navn Undertråden. Delvist grundlagt af Katja for år tilbage, hun er nu det eneste medlem der har været med fra starten. Vi andre, ja vi har måtte gennemgå diverse optagelses ritualer for at være med. Det er skønt. Tror jeg på stående fod kan tælle knap ti medlemmer, men det er sjældent vi alle kan få kalenderen til at hænge sammen, derfor er vi som regel 5-7 stykker der mødes. Sidste onsdag mødtes vi hos mig og vi var fem. Her fortæller Katja gamle røverhistorier om dengang Undertråden blev grundlagt.

 Signe og jeg strikker - Signe nok noget hurtigere, da hun er en af de mest rutineret strikkere vi her.
 Jeg skal derimod virkelig koncentrere mig om at få strikket! I Undertråden behøver man heller ikke kun strikke, det er en krea-klub, så vi syr også diverse ting i skind, laver perlearmbånd og alt muligt andet. Seneste produktion er sutsko i sælskind til mine niecer, perlearmbånd til søster og svigerinde og sælskindsarmbånd til min tante og kusine.
Nu gælder det om at blive færdig med min trøje! (I skal nok ikke holde vejret, skyder på der går et par år før den er færdig!)

Søde, dejlige, Tina, aka. TG, er færdig med sin første hue, igg - den er bare SÅ fin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar