SÅ blev det sommer!

Stenbidderrogn, paragliding, lerdueskydning og FANTASTISK vejr.

Ja Nuuk har vist sig fra sin aller bedste side de sidste par uger, og der er endelig kommet gang i alle de udendørsaktiviteter der gør livet så fedt heroppe.

Vores gode ven Bjarke havde fået et garn til at fange steenbidder hunner (kvabsoer) i til hans 30 års fødselsdag.
Det skulle vi lige ud og tage i brug så snart hans båd "Molly" var kommet i vandet, efter en vinter dækket af sne på land. Seriøst DÆKKET! Vi brugte 2 dage på at grave hende fri fra en ca 4-5 meter dyb snedrive!
Vi kom i alt ud og  tømte garnet 3 gange før vi ikke magtede at ordne mere rogn.
Kvabsoerne er fyldte med ca ½kg rogn hver (i ordnet og drænet tilstand). Vi var beskedne da det var Bjarkes båd og garn, og fik "kun" ca 20kg rogn hjem i fryseren :-)
Det er meget nemme fisk at have med at gøre! Ingen giftige pigge. De spræller aldrig når man skal have dem ud af garnet og så er de lidt rug på skindet, hvilket gør den meget nemme at håndtere.


Lige når det bliver tømt ud af fiskene ser der ikke super lækkert ud.







Men efter at det er blevet pisket fri for hinder, skyllet flere gange og til sidst drænet, bliver det til en UDSØGT delikatesse mange kan genkende.

Vi pakkede i alt i ca. 60 kg i 350g poser, så det er lettere at tage en behersket mængde op af fryseren.
Så nu har vi ihvertfald stenbidderrogn nok, hvis man da kan få det :-)
Rognen koster ellers kun 55kr. pr. kg. heroppe, i forhold til 570 i Danmark. Men der er altså noget ved at havde fisket og ordnet det selv!






Paragliding

Jeg (Jacob) har endelig fået muligheden for at komme i gang med at paraglide. Det har længe været en drøm for mig at komme op at svæve med benene hængende frit, under en paraglider. Lige siden jeg første gang som barn så folk flyve rundt imellem tinderne på de østrigske alper, har jeg altid ønsket mig i deres sted.
Nuuk Paragliders er byens seriøse klub for folk der gerne vil dyrke sporten sikkert og efter de globale sikkerhedsregler. Og det er i denne klub jeg har fået nogle gode kontakter, igennem mit og Sofies arbejde.
Da det først kun lige er blevet rigtig godt vejr, har jeg kun haft mulighed for at komme afsted 2 gange. 2.gang jeg var til træning, øvede vi "ground-handling". Her mit aller første "launch" som jeg fik meget ros for he he.

Men efter nogle timer var jeg allerede på en meget lille nedflyvning ca 2 meter over jorden i ca 10 meter. Og alt dirrede i mig da jeg igen stod på jorden. Det er ihvertfald en sport man bliver KRAFTIGT afhængig af!
Nu må vi se hvornår jeg kommer ud igen, og der kommer helt sikkert mere på bloggen om min nye sport!

Lerdueskydning

I skal også lige skal høre om er min første tur, nogensinde, på skydebanen for at skyde lerduer.

Det var HELT fantastisk vejr i Nuuk i dag søndag d.6 maj, og gutterne og jeg besluttede os for at bruge dagen på skydebanen hos en god ven der havde vagt dernede.
Vi skiftedes til at skyde og afhængig af hvor godt vi gjorde det, fik vi hele tiden lidt mere udfordrende duer skudt afsted. Her kommer én imod mig og hen over hovedet på min højre side. Jeg klarede det absolut ikke værst når man tager i betragtning at det var min første gang :-)




Vi havde en rigtig hyggelig dag med en tur rundt på banen og et par øl og pølser bagefter. Allesammen nogle rigtig gode drenge som allerede er blevet tætter venner.





Til slut vil jeg fortælle noget der har gjort min weekend endnu bedre. Min mor (Helle) har besluttet sig for at kommer herop og besøge os allerede her i slutningen af maj. Vi er SÅ glade for at hun har valt at prioritere denne tur, og vi glæder os SÅ meget til at se hende og vise hende Nuuk og hvordan vi lever vores liv heroppe.

Det var alt for nu. Kan i har det dejligt hvoren I er.

Forår

Og selvom skiene blev pakket i kælderen og uldundertøjet gemt væk, så må vi sige, at vi hurtigt fik fundet det frem igen.
I sidste uge dalene sneen så igen og Nuuk er atter snedækket og badet i solskin. Fantastisk.

Den første rigtige forårsdag kom sidste søndag. Her var det for første gang rigtig lunt og selv vinden føltes mild.

Jeg fejrede den første forårsdag med et par timer på liften sammen med Jacob og Mie, efterfulgt af kage på altanen, en god bog - og selvfølgelig vasketøj.

Nærmest oversvømmelse

Foråret kom og gik i marts her i Nuuk. Først nogen dage med strålende sol og minus fem grader, hvorefter vi havde en hel uge hvor det stort set regnede HVER dag. Det var tøvejr og trist og gråt, mildest talt var det trist at se al sneen forsvinde forbavsende hurtigt og skiene blev pakket væk. Billedet er lånt fra sermitsiaq.ag.

 Heldigvis regner det jo ikke inden døre og vi holdte en dejlig påskefrokost med en masse venner, masse af mad og masser af hygge. - Et lille påskeæg blev det da også til ;-)

Siden sidst

Så er det vist tid at få opdateret bloggen en smule (kan se Jacob ikke har været flittig mens jeg har været på ferie) ;-)

Den sidste måned har været præget af ferie for mit vedkommende. Til jer jeg ikke nåede at få set vil jeg sige, at jeg håber det dog trods alt er på et snarligt gensyn. Jeg havde tre ugers ferie med et tætpakket program.
Der er uploadet et album her på siden med lidt ferie billeder til dem der har lyst til tjekke dem ud :-)

Tilbage på Dr. Ingrids Hospital sker der ting og sager. Jeg har sagt ja til at tage en fast stilling på "min" gamle afdeling som er K3, obstetrisk og gynækologisk. Jeg savner specialet og kollegaerne, så må vi se om de også har savnet mig.

Derudover er der i dag kl. 13.00 blevet indkaldt til orienteringsmøde nede på sygehuset, hvor ledelsen meldte det her ud:
Chok-udskiftning i sundhedsledelsen

Spændende at se hvad fremtiden bringer med sig - kan afsløre, at det i hvert fald (desværre) ikke er mine lønninger der sprænger noget budget.

I Nuuk ser det ud som om foråret er på vej. Desværre ikke i form af krokus der spirer og gækker der springer ud, men som tø-sne. Det er rigtig træls når jeg ellers lige troede at skisæsonen havde en måneds til tilbage, men nu må vi se. de lover mere sne og frost senere på ugen, vi krydser fingre og satser på en påske med nyfalden sne, sol, ski og minus 7 grader.

I denne uge er det præcis et år siden at min far og fætter Søren var heroppe og besøge mig, det er utroligt som tiden flyver. Jeg tænker simpelthen så ofte på den ferie og at tænke på at det er tøvejr nu, hvor det sidste år var høj sol og minus 25 grader da de var her, ja... Det er for vildt!

I aften står den på biograftur og ellers står de næste par dage på rigtig at få hygget igennem med Tina inden hun drager til Dk på orlov i nogen måneder. 'Der er ingen tvivl om, at Nuuk bliver lidt tom uden hende...

                                                               Dejlige Gravgaard og jeg.

Is, is, is

Stormen har fået fat i Nuuk og derfor er flere store isskosser strandet nede foran hospitalet i Sanabugten. Vi gik en tur ned for at kigge på sagerne i det dejlige snevejr.

Grønland er i sandhed et smukt land og se lige på de her kæmpe isflager. De ville normalt flyde langs kysten, men er nu kommet i land kun få 100 meter fra vores dør. Det er simpelthen SÅ svært ikke at lade sig begejstre eller fascinere af alt dette is, det bare er flere 1000 år gammelt og kommer helt inde fra indlandsisen.

Undertråden

Strikke klubben mødes vi i hver onsdag og den har det faktiske navn Undertråden. Delvist grundlagt af Katja for år tilbage, hun er nu det eneste medlem der har været med fra starten. Vi andre, ja vi har måtte gennemgå diverse optagelses ritualer for at være med. Det er skønt. Tror jeg på stående fod kan tælle knap ti medlemmer, men det er sjældent vi alle kan få kalenderen til at hænge sammen, derfor er vi som regel 5-7 stykker der mødes. Sidste onsdag mødtes vi hos mig og vi var fem. Her fortæller Katja gamle røverhistorier om dengang Undertråden blev grundlagt.

 Signe og jeg strikker - Signe nok noget hurtigere, da hun er en af de mest rutineret strikkere vi her.

 Jeg skal derimod virkelig koncentrere mig om at få strikket! I Undertråden behøver man heller ikke kun strikke, det er en krea-klub, så vi syr også diverse ting i skind, laver perlearmbånd og alt muligt andet. Seneste produktion er sutsko i sælskind til mine niecer, perlearmbånd til søster og svigerinde og sælskindsarmbånd til min tante og kusine.
Nu gælder det om at blive færdig med min trøje! (I skal nok ikke holde vejret, skyder på der går et par år før den er færdig!)

Søde, dejlige, Tina, aka. TG, er færdig med sin første hue, igg - den er bare SÅ fin.

På liften

Efter otte timer på arbejde kan det være en ren befrielse at få fri, komme ud i den friske og frostklare luft. Smide skiene på nakken, tage vennerne under armen og begive sig ud til liften.

Jacob prøver sig frem med nye udfordringer på det som nogen nok vil mene er et relativt ligge ski-område og her er det første dag på snowboard.
Her er det drengene på boards der gør klar til at indtage pisten.

Og der er en fantastisk udsigt over Nuuk i aftensolens skær.

BjørneMor og BjørneSmilla

Tirsdage er bare dejligere, når de nydes sammen med skønne venner og her til aften kiggede Katja og Angutivik forbi til mad sammen med deres dejlige Smilla.
Smilla og jeg har mange gode ting til fælles, men én særlig ting vi deler er en meget fin dragt. Det er måske ikke så sjældent man ser søde småfolk som Smilla i denne påklædning, men jeg tror ikke mange mennesker på 27 kan prale af at være den heldige ejer af en...... ISBJØRNE heldragt. Jeg tror ikke jeg er helt galt på den når jeg siger, at Smillas er en ganske almindelige mainstream dragt, hvorimod (og her tør jeg godt prale), at min er et unikum, en "one of a kind". Det er nemlig min veninde Tulle der har været så særdeles betænksom og sød at sy en til mig. Her poserer vi begge.

Helle tager pulsen på Grønland og selvstyret

Dejlige og dygtige Helle, som vi var så heldige at tilbringe nogle dejlige måneder med, blev færdiguddannet journalist i januar 2012 og har skrevet et par fantastiske artikler om, bl.a. Selvstyrets formand Kuupik Kleist og andre politikere. Følg med i en glimrende portrætserie her:

Grønlands nødvendige stemme

Søde Helle, vi savner dig. Og ønsker dig tillykke med de flotte artikler.

Grønlandsk gourmet

I Nuuk er der også plads til at kunne forkæle sig selv, så den sidste tirsdag i januar besluttede vi, at det var på tide, at nyde en rigtig lækker middag på et af byens fineste spisesteder Sarfalik - Strømstedet. Det var vores første middag ude sammen siden vi begge er flyttet til Nuuk, foruden alle de skønne middage vi uge efter uge har været så heldige at nyde i vores venners hjem.
Det var i særdeleshed en rigtig luksus aften med god vin, service i topklasse og fantastisk mad.

På menuen var bl.a. grønlandske kammuslinger med jordskokke bisque, grønlandske krapper og rejer, den lækreste rensdyr filet, pandestegt hummer og dejlig is med blåbær og sortebær fra fjeldet. Vi var så heldige at have fået et gavekort til restauranten af Jacobs chef, så vi takker Anne og Martin for delvist at have sørget for en skøn middag, vi havde simpelthen sådan en dejlig aften.

I kan se hvad Sarfalik har på menuen her: Sarfalik Menukort

Første dag på skiliften

Den store skilift åbnede i fredags og lørdag morgen stod vi tidligt op, tog skiene på nakken og tog med Mie op på liften, for at nyde en dejlig dag på ski.

Vi venter på skibussen. Og se lige! Frøken Hvillum har fået egne carving ski - det fantastisk, godt nok købt brugt, men de kører som en drøm - så er det bare lige mig der skal lære at styre dem ;-)

Det var koldt, men smukt på toppen. Og nogen vil måske grine af min og mine skibriller, men jeg takker min søde svigermor for at have velsignet mig med disse briller, som jeg kan tage uden på mine egne briller. Ikke lige sidste nye skrig, men de er skisme praktiske!

 Vi nyder hjemmebragt frokost i cafeteriaet, som er næsten nyt, der var indvielse i 2009. Det minder faktisk meget om en restaurant i alperne, så der er næsten helt feriestemning.

Et lille hvil inden vi igen tager den laaaaange lift op ad bjerget. Liften ses her til højre og det er en klassisk slæbelift (tallerkenlift) og tager omkring fem minutter til toppen.
Ok, kan godt se jeg må anskaffe mig et par nye skibriller, men man jo se ud som man løber. Jeg skammer mig ikke over at ligne en nybegynder når jeg i den grad er semi ringe til at stå på ski. Jeg kan løbe ned af pisten, men det er hverken kønt eller hurtigt. Tilgengæld er det bare så hyggeligt og skønt med masser af luft. Tænk, at vi er så heldige, at bo, ikke kun i et af de smukkeste lande, men også lige ved muligheden for at tage en smuttur på ski - både tæt på langrendsløjpe og pist. Heldige, det er vi.

Følg med på liften her og læs lidt om liften i Nuuk på: Skifliften i Nuuk