Så er det vist tid at få opdateret bloggen en smule (kan se Jacob ikke har været flittig mens jeg har været på ferie) ;-)
Den sidste måned har været præget af ferie for mit vedkommende. Til jer jeg ikke nåede at få set vil jeg sige, at jeg håber det dog trods alt er på et snarligt gensyn. Jeg havde tre ugers ferie med et tætpakket program.
Der er uploadet et album her på siden med lidt ferie billeder til dem der har lyst til tjekke dem ud :-)
Tilbage på Dr. Ingrids Hospital sker der ting og sager. Jeg har sagt ja til at tage en fast stilling på "min" gamle afdeling som er K3, obstetrisk og gynækologisk. Jeg savner specialet og kollegaerne, så må vi se om de også har savnet mig.
Derudover er der i dag kl. 13.00 blevet indkaldt til orienteringsmøde nede på sygehuset, hvor ledelsen meldte det her ud:
Chok-udskiftning i sundhedsledelsen
Spændende at se hvad fremtiden bringer med sig - kan afsløre, at det i hvert fald (desværre) ikke er mine lønninger der sprænger noget budget.
I Nuuk ser det ud som om foråret er på vej. Desværre ikke i form af krokus der spirer og gækker der springer ud, men som tø-sne. Det er rigtig træls når jeg ellers lige troede at skisæsonen havde en måneds til tilbage, men nu må vi se. de lover mere sne og frost senere på ugen, vi krydser fingre og satser på en påske med nyfalden sne, sol, ski og minus 7 grader.
I denne uge er det præcis et år siden at min far og fætter Søren var heroppe og besøge mig, det er utroligt som tiden flyver. Jeg tænker simpelthen så ofte på den ferie og at tænke på at det er tøvejr nu, hvor det sidste år var høj sol og minus 25 grader da de var her, ja... Det er for vildt!
I aften står den på biograftur og ellers står de næste par dage på rigtig at få hygget igennem med Tina inden hun drager til Dk på orlov i nogen måneder. 'Der er ingen tvivl om, at Nuuk bliver lidt tom uden hende...
Dejlige Gravgaard og jeg.