søndag den 14. august 2011

Vandretur til Sermitsiaq


Lørdag d.13 august tog jeg (Jacob) men en lille flok til toppen af Sermitsiaq som er 1.207 meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (ca. 450 m.), Store Malene (ca. 770 m.) og Hjortetakken (ca. 1.190 m.) til de højeste fjelde, der omkrandser Nuuk. Sofie kunne desværre ikke komme med, da hun skulle på arbejde.
Det var min første rigtigt tur i udfordrende terræn, men mente da ikke det ville volde mig nogen problemer at gå sådan sølle 1.200 højdemeter. Især nu hvor gruppen bestod af tre damer og to fyre, foruden mig (alle ældre). 
De viste sig dog at være i en seriøs form efter 6-8 år heroppe med halv,- og helmarathon, samt månedlige ture til diverse fjeldtoppe. 
Nåh, men allerede efter de første par hundrede højdemeter mærkede jeg at mine hæle begyndte at brokke sig over de nye vandrestøvler, som stadig er stive og ikke gået til. Jeg bed det i mig lidt for længe og ved første pause fik jeg undersøgt fødderne. Det var dog for sent og vablerne var allerede som 1-kroner og punkterede. Jeg besluttede mig (for sent) for at binde de udsatte steder ind i sportstape og klarede på den måde turen uden at det blev uudholdeligt. 
Turen op ad bjerget var KLART det hårdeste for mig (tror jeg kan sige at kondien ikke er den bedste) og jeg måtte da også stoppe op hver gang jeg havde trådt 30 skridt for at få pusten. Der var nogle steder med meget stejle fjeldsider som skulle klatres, og det gjorde det ikke mere spændende at jeg havde støvler på. Efter de første 800 højdemeter blev det endnu mere seriøst og jeg håber at nogle af billederne hvor jeg klatrer viser hvor langt der er til afgrunden!  
Men jeg nåede toppen, godt nok som sidste mand, men med det største smil på læben. Og de sidste "flade" 100 meter blev taget i løb. 3 timer og 13 min tog det mig og var derefter meget træt og sulten. Vi havde ikke holdt nogen rigtige pauser efter min vabelpause og det viste sig mere at være en kamp for at slå deres sidste tid der var målet, istedet for turen i sig selv. Derfor blev jeg liggende og sundede mig mens de andre gik i 20 min videre hen ad kammen for at se på området. Da de kom tilbage havde jeg tapet mig ind på ny, og var klar til nedstigningen.
Den gik for mit vedkommende noget nemmere, da jeg ikke har knæproblemer eller tilsyndelandende mangler muskelstyrke i benene. 
Godt træt og med MANGE smerter i fødderne og ømme ben gik sejlturen hjemad.
Og hvor heldig er man så ikke at komme hjem til den dejligste kæreste der stod klar med aftensmaden? Jeg gik ihvertfald omkuld kl. 21 og sov i 12 timer!
Jeg tror, at de næste par udflugter skal begrænses til en sejltur eller 2 hvor jeg kan hvile fusserne :)

Ømme, men tilfredsstillende hilsner fra Jacob
P.s. Se alle billederne fra turen her. Og video fra turen her

torsdag den 11. august 2011

Ny video fra en dejlig weekend

Hej alle.

Nu har vi fået lavet en lille video fra vores første weekend sammen heroppe. Den ligger nederst nede på siden og kan ses direkte herpå.

Håber i syntes det er dejligt at "se" os igen.

Jacob

tirsdag den 9. august 2011

Nye billeder fra de første uger i den nye lejlighed

Hej allesammen.

Og hjertelig tak for alle de dejlige fødselsdagslykkeønskninger jeg har fået på mail og facebook - og posten. De varmer virkelig.
Jeg har haft en super skøn dag med kun tre timer på arbejdet og ellers bare hygge herhjemme og skype med familien. Vi er i gang med at bage vandbakkelser til aftenens dessert og spiser hjemmebagt franskbrød efter MIN bestilling.
Jeg har lige lagt nogle flere billeder ud på picasa af lejligheden, så klik på et af billederne under alle vores albums, for at komme ind og se dem.
Håber at i alle har det godt derhjemme.

Knus fra jacob

fredag den 5. august 2011

Problemer med at at skrive kommentarer

RETTELSE!!!
Nu har vi fået det lavet sådan at man skulle kunne lave kommentarer på indlægene som anonym, altså UDEN at skulle logge ind nogle steder og bekræfte sin identitet.
Så nu skulle det virke:)

Jeg har nu fundet ud af hvordan man undgår at blive mega frustreret når man prøver at skrive en kommentar til vores indlæg.
Her er opskriften:
Klik på kommentarer så du kommer ind og ser et felt som du kan skrive i.
Skriv din kommentar heri (og mal og kopier den evt) og vælg den identitetsform du bruger, hvis du ikke allerede er logget ind (eks. din google konto) og klik herefter på indsend kommentar.
Nu skal du du så logge ind og her er DET VIGTIGT at du fjerner fluebenet i "forbliv logget ind"!!!
Nu kan du logge ind og bekræfte at du er menneske ved at skrive den kode som står "malet".
Nu skulle du gerne have lavet en kommentar.
Hvis der stadig er problemer må I MEGET gerne maile mig eller på anden måde gøre mig opmærksom på det.
Ha en dejlig dag

Jacob

mandag den 1. august 2011

På plads i den nye lejlighed

Kære venner og familie i Dk.

Hermed vores første indlæg på vores blog. Her kan I følge os i vores hverdag i Nuuk, se billeder, læse breaking news på linket til Sermitsiaq og sende hilsner. Ved at tilmelde jeres email adresse her på bloggen kan I få besked hver gang vi ligger nye historier eller billeder op, I kan også bare kigge forbi når I savner os.

Vi arbejder selvfølgelig på at gøre bloggen bedre det næste stykke tid, men der går lige lidt før vi selv har internet og derfor kan blive mere flittige med opdateringer.

Vores møbler er velankommet fra København, lejligheden bugner med kasser og det er dejligt at have vores egne ting omkring os. Vi bor i en nybygget lækker tre værelses lejlighed på 5. sal med den skønneste udsigt fra den store altan over Sanabugten (og gennem fjordsystemet) og fra soveværelset og køkkenet ser vi hver dag ud på det smukke fjeld med høje tinder som udgør Hjortetakken, fjeldet Store Malene og Lille Malene.

Vi bor et stenkast fra Dronning Ingrids Hospital (Sana) og ca. 300 meter fra bymidten. Jacobs arbejdsplads, Nuuk Fysioterapi ligger en lille kilometer gennem byen.
Jacob er kommet godt igang med arbejdet, er rigtig glad for det nye sted og styrer selv biksen for tiden mens Anne (ejeren) er på ferie.
Sofie er tilbage på K2, hvor kollegaerne glad tog imod mig og skfitende vagter og en travl hverdag igen præger ugen.

Vi er begge blandt venner som vi ofte ses med, da det sociale sammenhold heroppe er helt unikt, Jacob har været flere gange ude at fiske (og fanget MANGE STORE ørreder). Den kommende weekend står, hvis vejret tillader det, på vandring til et gammelt bekendt sted, nemlig Paradisdalen, hvor vi skal slå lejr med telt, vandre i området og grille selvfanget fisk. I nær fremtid skal vi ind i Armeralikfjorden til den lille bygd Armitsoq som Sofie besøgte i maj. Her skal vi hjælpe Otto, som har den lille hytte Kissifik (døbt af Sofie), med at male og få bygget to nye døre.

Jacobs 30 års fødselsdag er lige om hjørnet. Da vi begge skal arbejde har Jacob bestilt luksus hygge på altanen med gode højrebsbøffer, hjemmerørt bearnaise og en lækker fødselsdagslagkage. Senere på måneden regner vi med at holde kaffemik for venner og kollegaer, for at fejre begge vores fødselsdage og indvie lejligheden.

Hilsner kan sendes til vores nye adresse, som er:

Sofie Hvillum og Jacob Haag
Dronning Ingrids Vej 14, lejl. 502
3900 Nuuk
Grønland

Og I kan fange os på: Jacob: +299 28 22 99 og Sofie: +299 28 43 03.

Vi håber alle i Dk har det dejligt og at solen er kommet frem.

Næsekys Jacob og Sofie